Wood Wood

Ligesom S.T. VALENTIN blev Wood Wood etableret i en kælderbutik. Siden 2002 har de formået at etablere sig hos forhandlere verden over. Medstifteren Karl-Oskar Olsen udtaler selv at "Wood Wood er meget mere end et brand. Det handler om stil og attitude". Se vores udvalg af Wood Wood til mænd herunder.

Filtrer produkter

Favoritter


Wood Wood


"Wood Wood er meget mere end et brand"

Wood Wood blev grundlagt i 2002 af Karl-Oskar Olsen, Magnus Carstensen og Brian SS Jensen, som med rødder og inspiration fra Nørrebro startede konceptet fra en kælderbutik - noget vi i den grad kan relatere til hos S.T. Valentin.
Siden starten har Wood Wood, med deres designs og internationale format, etableret sig hos forhandlere verden over og de har i deres relativt korte levetid modtaget et væld af rosende ord for deres banebrydende kollektioner.

Om Wood Wood udtaler medstifter og kreativ direktør, Karl-Oskar Olsen: "Wood Wood er meget mere end et brand. Det handler om stil og attitude. Vi blev opdraget med ønsket om konstant at udvikle os, og ved at kombinere elementer af undergrund og high-end med vores helt egen æstetik, vil vil blive ved med at tage brandet endnu højere".

Karl-Oskar Olsen, Magnus Carstensen og Brian SS Jensen er alle vokset op med graffiti og streetkultur i 90'erne - fra netop dette udspringer det subkulturelle livsstilsmærke, Wood Wood, som blander high fashion, sport og streetwear med ungdomskultur, kunst og musik.

Hver kollektion består af to segmenter; Street Basics og Contemporary Fashion. Sammen danner de et look og en attitude, der gør det muligt for dem der bærer tøjet at mikse, matche efter behov, humør og lejlighed.
Brandet bestræber sig altid på at finde den perfekte balance mellem stil og funktionalitet, og gennem tiden har kollektionerne til mænd udviklet sig til skræddersyede og sofistikerede udtryk, der samtidig vedholder den legende grafiske profil brandet ønsker at udrykke.

Wood Wood kombinerer modebevidst raffinement med urbane rødder på en uhøjtidelig måde, og at deres base ligger på Nørrebro i København understreges klart i deres produkters attitude.
Det københavnske brand bliver forhandler over hele verden og deres globale tankegang har også givet brandet mulighed for at udvikle en lang række partnerskaber og gennem årene brandet lavet collabs med flere end 50 kendte brands som Nike, LEGO, Barbour, Eastpak og Adidas samt niche mærker og kunstnere som Peter Sutherland, Elmgreen & Dragset, So-Me og Fuzi UVTPK.

Wood Wood AW17-kollektion 'The Low End'

Kollektionen 'The Low End' fra Wood Wood tager inspiration fra silhuetter og 90's NYC street- wear. Wood Wood stifterne Karl-Oskar og Brian voksede op med at lytte til hip hop i begyndelsen af ​​90'erne, hvor stilen og udseendet nu giver inspiration til A/W 2017 'The Low End' kollektionen. A/W 17 Kollektionen bygger på sportstøj med elementer af formelle suiting kvaliteter blandet med street- wear som ses på Wembley Shirt, ICS Tee og Heathrow Hoodie. Morgata Hoodien bliver vinteres store hit og en hoodie du aldrig kommer ud af!

Double A kollektionen

Kollektionen med navnet Double A er en jævnlig genganger fra Wood Wood. Kollektionen er specifikt dedikeret til basic styles, alle sammen med en rød tråd. I 2017 er kollektionen simpel med et klassisk Double A emblem der er synligt på de forskellige styles. Kollektionen indeholder blandt andet poloer, t-shirts, hættetrøjer og sweatshirts. Fælles for alle styles er at de er enkle og stilrene og bliver brudt af et Double A logo på brystet.

Hvis vi må komme med en anbefaling

Udvidet returret - byt dine julegaver frem til d. 10/01/2018