ET AL DESIGN

ET AL DESIGN

ET AL DESIGN er med deres sans for design de ukronede konger i at kunne forene klassisk og moderne mode. Brandet indebærer kollektioner der skal repræsentere en hver stilbevidst mand, og det må man erkende at de gør til perfektion. Vi tilbyder et bredt udvalg af brandet nedenfor!

Kategorier fra ET AL DESIGN

ET AL DESIGN


Køb Et Al Design hos S.T. VALENTIN


ET AL DESIGN TØJ OG SKO FORENER KLASSISK OG MODERNE

Et Al Design præsenterede tilbage til efteråret 2015 sin første kollektion, bestående af både tøj og sko med et løfte om at favne alle stilbevidste mænd - de moderne og de klassiske, bankmanden i København, kunstneren i La Pigalle-kvarteret i Paris, mænd til bryllupper, mænd til punk-festival – kort sagt alle!

Det københavnske brand kom til verden i 2012 som et skobrand. Men tilbage i AW15-kollektionen kastede de sig for første gang over tøj, med et sortiment, der består af skjorter, jakker, sportspants, blazere, klassiske bukser samt en såkaldt overshirt. Til tøjet har Et Al Design overført sit motto fra sko-kollektionen, ”traditionel, men anderledes”.

Mottoet kan ikke blive mere rammende, når man eksempelvis kombinerer Et Al Olsson Pants Salt Pepper - et par grå bukser i uld med smal silhuet - og Pihl Overshirt Salt Pepper – en tyk bomberinspireret skjorte, ligeledes i grå uld. Det klassiske habitlook bliver twistet og får et originalt udtryk – traditionelt, men anderledes.

Man ser det også med skjorterne – Kjær Shirt er en helt klassisk bomuldsskjorte med button down krave i hvid og lyseblå. Det klassiske bliver imidlertid brudt af stribede detaljer fra skulderen, ned langs ærmet og langs siden. En enkel detalje, som giver et anderledes og interessant særpræg.

Det danske brand blender altså elementer fra begge verdener, den klassiske og den eksperimenterende, og resultatet er et karakteristisk design, der gælder for både tøj og sko.

S.T. VALENTIN FORHANDLER DANMARKS STØRSTE UDVALG AF ET AL DESIGN SKO OG TØJ ONLINE

Da Et Al Design viste sine sko frem for første gang, vakte det så positiv opsigt i den etablerede modebranche, at designeren Asger Juel Larsen åbnede sin dør på klem for det unge brand. Samarbejdet endte ud med et co-lab under navnet ‘Black Metal’, hvor Asger Juel Larsens avantgardistiske univers mødte skomærkets skæve traditionalisme.

Senere kastede også Les Deux sin kærlighed efter de nyskabende skomodeller. Sammen kreerede de to fremstormende brands en stilren sko med en fremtrædende letvægt-sål og den karismatiske silhuet, der for længst er blevet et varemærke for det danske skobrand. Den særlige silhuet har medført, at man kan kende en Et Al sko fra lang afstand, uden at formen på nogen måder bliver opsigtsvækkende på den skøre måde.

S.T. VALENTIN forhandler Et Al Design sko og tøj som en af meget få butikker i Aarhus, og vi bestræber os altid på at tilbyde Danmarks bredeste udvalg online. Skoene er utroligt lette og behagelige for fødderne, og det er sjældent set, at en sko med så klassiske linjer er så komfortabel at gå rundt i. Komforten er også en fremtrædende facet i tøjkollektionen, der er udviklet med tanke på, at man skal kunne bære tøjet til hverdag. Så selv om du vælger at klæde dig i habitbukser og blazerjakke, føler du dig på ingen måder klemt inde i et klaustrofobisk kontorlook.

ET AL DESIGN SKO FÅR ET NØK OP AD PÅ KVALITETEN

I foråret 2015 flyttede det danske brand hele skoproduktionen fra Kina til Portugal for at optimere kvaliteten yderligere. Fabrikken ligger i byen Felgueiras nord for Porto. En by, hvor 99 pct. af befolkningen arbejder med sko. Og selv om kvaliteten aldrig har været et problem, så er de nye forbedringer iøjnefaldende.

“Ved at flytte produktionen til Portugal flytter vi vores fokus fra bundlinjen til kvalitet, ligesom det hele begyndte med, nemlig passionen for sko. Passionen for at lave kvalitet og gøre folk glade,” sagde ejerne i forbindelse med flytningen.

Et Al Design har de første år kun været fremme i danske tøjbutikker, men det originale design er også blevet opdaget udenlands, og i dag kan man ligeledes finde skoene og tøjet i førende internationale butikker.


Trustpilot

Hvis vi må komme med en anbefaling

Nulstil din adgangskode

Log ind

Glemt adgangskode? eller opret en ny konto her

Opret en konto hos S.T. Valentin